Klik her for at tilmelde dig vores nyhedsbrev
TilmeldAktuelt
Fotograf Ole Mortensen har gjort det igen
ER DU FRISK PÅ ET SUNDT LILLE MODELJOB?
Pocketudgave af profilbog til gæster på spejderlejren
Tilsted Coms fotoarkiv vil spille en central rolle i ny dansk film
Holstebro Nyt
Quick links
Birthe Kjærs største hit gennem mere end 40 år
Publikum til velgørenheds-arrangement træffer afgørelsen onsdag aften i Herning
Publikum til et velgørenheds-arrangement på Østergaards Hotel i Herning onsdag aften den 11. april får mulighed for at kåre sangerinden Birthe
Kjærs største hit gennem hendes mere end 40 år lange karriere.
Birthe Kjærs publikums-træffere har været mange gennem årene siden
gennembrudet med Arrivederci Franz i 1968. Der er udarbejdet en bruttoliste med 18 udvalgte sange, som publikum kan vælge imellem. Der er næppe tvivl om, at "Vi maler byen rød", "Sommer og sol" og "Pas på den knaldrøde
gummibåd" vil komme til at præge afstemningen.
Arrangementet i Herning er kommet i stand i forbindelse med foreningen "Børn og unge i voldsramte familier", der i dette forår kører en landsindsamling med 10 kendte danskere, der skal få 10.000 kr. til at yngle. Foreningen er baseret på frivilligt arbejde, og omdrejningspunktet for arbejdet er at bryde tavsheden om dette tabu og give råd og vejledning til de mange tusinde børn og unge, der vokser op med vold i familien.
Ved velgørenheds-arrangementet medvirker også revy-skuespilleren Jan Schou, Herning-sangkoret Quindtetterne og Helge Sander, der akkurat som for 43 år siden, da han var journalistelev på Herning Folkeblad, skal interviewe Birthe Kjær.

